Skip to the content

Infomøde om drengekorets korskole

Vil du tjene penge på at synge?
Vil du optræde til koncerter i hele landet?
Vil du med på turnéer og rejser til udlandet?

At synge i kor er både sjovt og udfordrende. Her møder du nye venner og lærer en masse om musik, koncentration og samarbejde. Og du får med garanti en masse fantastiske oplevelser.

Nu får DU mulighed for at prøve, om det kunne være noget for dig. Et af Danmarks allerbedste drengekor – Thisted Drenge-Mandskor – har nemlig åbent for optagelse af nye sangere i korskolen.

Derfor holder Thy Sangskole 

Informationsmøde mandag den 30. september kl. 19.00-20.30 

i salen i Thisted Kirkecenter, Vestergade 10. 

Arrangementet er for alle drenge i 2.-9. klasse fra skoler i Thisted Kommune 

Her kan du og dine forældre høre om, hvad det vil sige at synge i kor, og om hvordan du kan komme med i korskolen og senere i koncertkoret, hvor det endda også er muligt at tjene penge ved at synge. Du kan møde både korets leder og dirigent, nogen af drengene fra koret, en sanglærer fra Thy Sangskole og forældre, der kan fortælle en masse om korlivet, koncerterne og rejserne, kammeratskabet og meget mere.

Tag din mor og far med - og meget gerne dine kammerater fra klassen. Det er helt uforpligtende.

DU kan hente INDBYDELSEN som pdf-fil her

Vil du vide mere?

Vi vil rigtig gerne fortælle meget mere om Thy Sangskole, og hvad vi kan tilbyde kommunens skoler, børnehaver, virksomheder, institutioner, kor og alle andre med interesse for sang. Derfor: Ring eller skriv til os hvis du er lærer, pædagog, skoleleder, korsanger, musiklærer, virksomhedsleder, plejehjemsleder – eller hvis du bare er sangglad og vil vide mere :-)