Skip to the content

Thy Sangskole arrangerer åbne sangaftener forskellige steder i Thy.

Til vores sangaftener samler vi sangglade thyboere, og dykker ned i Danmarks og Nordens sangskatte fra højskolesangbogen. Hver sangaften har et nyt tema, men budskabet er det samme. Sang skaber sammenhold! Det styrker fællesskabet og skaber nye relationer på tværs af generationer. Sang bruges til alle livets højtider lige fra dåb, bryllup, til begravelse. Ja, sangen betyder ofte meget mere end vi aner. 

Sangen bruges som et altafgørende instrument til at styrke sammenholdet. En fodboldkamp uden sang ville bare ikke være det samme. Der sker noget magisk når mange mennesker synger sammen. Det handler ikke altid om at ramme de rigtige toner, nogle gange er det mangfoldigheden og fællesskabet, der er i centrum. Og det er præcis det Thy Sangskole ønsker at styrke, ved at afholde sangaftener for alle sangglade i Thy. 

 

Sangaften 2018

Ud i "den" blå - Fredag den 28. september på Thisted Bibliotek. Læs mere her 

Tue West Trio - Onsdag den 7. februar i kantinen på Thy-Mors HF og VUC.

Sangaften 2017

Mandag den 23. oktober i kantinen på Thy-Mors HF og VUC.