Skip to the content

På Thy Sangskole løfter vi talentet i vores to elitekor

Det gør vi blandt andet ved at facilitere soloundervisning med nogle hamrende dygtige soloundervisere.

Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor får undervisning hos en af Danmarks bedste soloundervisere. Det er Annette Bo Nielsen, som er tidligere lektor i klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorium, der gennem sangteknik og stemmetræning skal udvikle talentet hos vores dygtige drenge-mandskor. Annette har mange års erfaring med soloundervisning, sangpædagogik og korarbejde, og det er uden tvivl et kæmpe scoop, at vi nu har så dygtig en solounderviser, der skal bidrage til at fastholde Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor i den absolutte elite.

Læs mere om Annette her.

Hørdum-Skyum Kirkekor får soloundervisning af Marie Keller Sørensen, der er uddannet klassisk sanger og sangpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium. Marie er en fantastisk underviser, der skal videreudvikle stemmepotentialet og talentet hos elitekoret i Hørdum-Skyum Kirkekor.