Sundhedskor er levedygtige
Ny millionbevilling fra Spar Nord Fonden
Tre mio. kr. fra Spar Nord Fonden sikrer nu fremtiden for en lang række sundhedskor i Danmark - et koncept, der er udviklet af Sangens Hus.
Den nye bevilling skal sikre udbredelsen og forankringen af sundhedskorene i 2026 og 2027.
22 sundhedskor med i alt 400 deltagere blev med en opstartsbevilling på 2,5 mio. kr. fra Spar Nord Fonden etableret i foråret 2025 over hele landet for at styrke sundhed og livsglæde hos mennesker, der føler sig udfordret på deres psykiske, fysiske eller sociale trivsel.
90 procent har i en undersøgelse svaret, at det har styrket deres mentale trivsel at synge i koret.