Skip to main content Skip to footer

Musikalske timer for sårbare borgere

Sang og rytmisk samvær på sociale væresteder i Thisted Kommune

Med projekt LYD PÅ Thy ønsker Thy Sangskole at etablere et nyt musikalsk tilbud for socialt udsatte voksne i Nordvestjylland.

Projektet giver udsatte borgere adgang til sangfællesskaber, som skaber livsglæde, identitet og deltagelse – og uddanner samtidig fagpersoner i at anvende sang som en del af det socialpædagogiske arbejde. 

LYD PÅ-forløbene er praksisnært forankret i sangens kunstneriske udtryk – med fokus på
kroppen, stemmen, det musikalske møde og fortolkning af repertoire. Gennem sang opstår
et rum for personlig udvikling, hvor deltagere og fagpersoner i fællesskab skaber fortællinger,
stemninger og tilhørsforhold.

Projektet faciliteres af professionelle sangkonsulenter med kunstnerisk baggrund, som
bringer en høj faglighed ind i både det pædagogiske og det æstetiske. Forløbet skaber
dermed ikke blot aktivitet, men kunstneriske fællesskaber med kvalitet og varighed.

Hvorfor LYD PÅ?

Vi ved at sang, kan gøre en forskel og har erfaret, hvordan mennesker, som har det
svært af forskellige årsager, får mod til at deltage, får smil på læben og begynder at
tage del i fællesskabet, hvor særligt tilrettelagt sangaktiviteter finder sted.


LYD PÅ er:

  • Sang som meningsskabende fællesskab
  • Nye veje til at udtrykke sig, finde rytme og stemme i fællesskab
  • Uddannelse af fagpersoner og frivillige, som kan bringe sangen ind i sociale
    tilbud på lang sigt
  • Forankring på lokale institutioner og lokationer, til langvarig gavn og glæde for
    voksne i udsatte positioner efter projektet er afsluttet.

 

Thy Sangskole håber at få fondsmidler til LYD PÅ i 2026-28.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Morbi at nibh rhoncus, tempor magna non, feugiat nisi.