Skip to the content

NYT KONCEPT

Sang og Livskvalitet – Syng dig glad!

Arrangementet finder sted fredag d. 13. nov. i Thisted Teatersal


Mange har fulgt med i DRs morgensang og sunget med til Philip Faber

Da landet blev lukket ned og vi alle blev afskåret fra at mødes opdagede vi hvor meget sangen betyder for os.
Men hvad er det sangen kan og hvorfor betyder fællessangen så meget for os som menneske?
Det vil vi opdage og udforske denne aften.

Stine Isaksen, Videncenter for sang, Andrea Krüger Holm, sangkonsulent og kordirigent ved Den Jyske Sangskole samt Julie Kold Vilstrup, sangkonsulent ved Den Jyske Sangskole danner tilsammen en fantastisk trio, der vil tage os ud på en rejse på Sangens Vinger.
Vi starter ud med at mærke sang på egen krop. Der kan vælges mellem to workshops. Efter lidt lækker mad er vi klar til at lytte til Stine Isaksen, som vil gøre os klogere på, hvad forskningen kan fortælle os om sammenhængen mellem sang – særligt fællessang – og livskvalitet.

Program
Kl. 16.00-17.00 Workshop A med Andrea og Workshop B med Julie
Kl. 17.30 tragtement
Kl. 18.30 - 20.00 Foredrag, Stine Isaksen

Resten af aftenen står på caféstemning og ekstra fællessang, for alle, som kunne have lyst til at hygge og synge lidt mere :-)

Workshop
Kom og mærk på egen krop, hvordan sang kan give energi og livsglæde.
To forskellige workshop med plads til alle; hvad enten din stemme er lidt rusten eller du er garvet sanger.

Foredrag af Stine Isaksen
Sangen har vinger! – Om sang og livskvalitet
Mange har oplevet på egen krop, hvordan en sang kan vende tristhed til lethed, løfte humøret og give farve til en ellers grå og kedelig dag. Men hvad skyldes denne oplevelse, og hvad er sammenhængen mellem sang og vores psykiske og fysiske velbefindende? Kan man virkelig synge sig gladere og sundere? Foredraget er krydret med en række fællessange, hvor vi selv udforsker sammenhængen.

Teori og praksis bliver knyttet sammen og der er garanti for en rigtig god aften.

Stine Isaksen, redaktør, Videncenter for sang i Sangens Hus
Andrea er sangkonsulent og kordirigent ved Den Jyske Sangskole og er uddannet sanger
Julie Kold Vilstrup er sangkonsulent ved Den Jyske Sangskole og uddannet sanger

Pris for både spisning, entré samt workshop meldes ud senere

This is a promo pod

Pods can be used to help promote important information and direct site visitors to additional information.

Umbraco, the most powerful and flexible CMS I have ever used.

Marc Love, Web Developer

Thy Sangskole

Kristina Brogaard
Lilletorv 1A, 1
7700 Thisted

mail@thysangskole.dk
+ 45 40 77 79 47

Vil du vide mere?

Vi vil rigtig gerne fortælle meget mere om Thy Sangskole, og hvad vi kan tilbyde kommunens skoler, børnehaver, virksomheder, institutioner, kor og alle andre med interesse for sang. Derfor: Ring eller skriv til os hvis du er lærer, pædagog, skoleleder, korsanger, musiklærer, virksomhedsleder, plejehjemsleder – eller hvis du bare er sangglad og vil vide mere :-)